0
Your Cart

Flishugning og stubfræsning

Træflis

Når træet er fældet, står man ofte tilbage med en bunke grene, stammer og en solid stub midt i haven. Det kan være både upraktisk og ødelæggende for helhedsindtrykket – og her kommer A-skovtrold ind i billedet med en professionel løsning.

Vi tilbyder flishugning og stubfræsning, som kan tilpasses netop dit behov – uanset om det er i en privat have, på en sommerhusgrund, et erhvervsareal, byggefelt eller i et mindre skovområde.

Flishugning

Har du fået fældet træer og nu står med grene og mindre stammer, der fylder op? Vi hjælper med flishugning, hvor vi omdanner grenaffald og stammer (op til 32 cm i diameter) til praktisk og dekorativ flis. Flisen kan bruges til bede, stier eller blot som nem bortskaffelse.

Er der tale om større stammer over 32 cm i diameter, kan vi i stedet save dem op til brænde – læs mere om det her.
Du kan også læse mere om træfældning og hvordan vi kombinerer det med flishugning her.

Stubfræsning

Efter fældning står mange tilbage med en generende stub, som både ødelægger æstetikken og gør det vanskeligt at bruge området. Vi tilbyder stubfræsning, hvor stubben fræses cirka 10 cm ned under jordhøjde og dækkes med muld. Det gør det muligt at etablere ny græsplæne, beplantning eller bruge arealet til leg og ophold.

En fræset stub skaber et jævnt og sikkert underlag, så du undgår uheld som fx at falde over stubben – og det gør græsslåning og boldspil meget nemmere.

Derudover er fræsning en mere skånsom løsning end opgravning, som kan give skader på belægninger, rør, bygninger eller andre nærliggende installationer.

A-skovtrold har både erfaringen og maskinerne til at løse opgaven hurtigt og effektivt – og vi efterlader altid området pænt og klar til brug.

Stubfræser

Har du brug for hjælp med flis, stubbe eller begge dele? Så kontakt os i dag – vi giver gerne et uforpligtende tilbud.